★★★★★

5 ud af 5 stjerner

Ydelser

Vi samarbejder med

Ydelser hos ACTIO Fysioterapi

Hos ACTIO Fysioterapi tilbyder vi målrettede løsninger, der tager udgangspunkt i din krop, dine mål og din hverdag. Med blandt andet ALPHATEK, KAATSU-træning, ultralydsscanning, akupunktur og holdtræning skaber vi et solidt grundlag for behandling, genoptræning og præstationsudvikling.

Vi hjælper både ved akutte og længerevarende smerter samt med fysisk testning og træningsoptimering. Fælles for alle vores ydelser er høj faglighed, individuel tilpasning og fokus på varige resultater, så du kan bevæge dig bedre og tryggere videre i din aktive hverdag fremover.

ALPHATEK

KAATSU-træning

KAATSU-træning – styrketræning til dig som ikke skal løfte tungt.

En skånsom og effektiv træningsform, der kan anvendes ved genoptræning efter skade, længerevarende smerter, seneproblematikker eller ved perioder, hvor der er er brug for styrketræning med lav belastning. Også kendt som Blood Flow Restriction (BFR) træning.

”Kaatsu” kaldes også for okklusionstræning, og er en genvej til styrkefremgang, muskeltilvækst og generelt forbedret funktionsniveau.

Det er særligt relevant for dig, som er i en situation hvor ledet ikke tåler for stor ekstern belastning.

Kaatsu er en træningsform der belaster sener og led minimalt, og den kan med fordel benyttes i tilfælde hvor traditionel styrketræning ikke er en mulighed. Det kan være grundet smerter, genoptræning efter skade, eller ved rehabilitering efter en operation – i situationer hvor muligheden for at være fysisk aktiv og belaste kroppen med hensigtsmæssig intensitet for effekt er begrænset.

Kaatsu træning har mange anvendelsesmuligheder. Det kan stå alene som et alternativ til traditionel styrketræning, eller være et supplement til andre træningsformer og behandlinger.

Det er en bred målgruppe som kan få gavn af Kaatsu, og et brugbart værktøj ved mange forskellige skader og smerteårsager.

Kaatsu kan med fordel indgå som en del af et genoptræningsforløb, når det handler om at vende tilbage til sport eller anden fysisk aktivitet hurtigst muligt.

Til den ambitiøse udøver kan Kaatsu være med til at optimere træningen, uden at øge risikoen for overbelastningsskader, og får samtidig en positiv effekt på restitutionsevnen.

Det er samtidig også en træningsform der henvender sig til den ældre del af befolkningen, der ofte kæmper med smerter og aldersrelaterede forandringer, som fx slidgigt.

Andre eksmempler på situationer og problematikker hvor Kaatsu træning med fordel kan anvendes:

  • Tidlig genoptræning og postoperativt, hvor ekstern belastning skal modereres. Tidlig aktivering og træning er afgørende for et godt resultat.
  • Ved genoptræning af korsbåndsskader samt andre ledbåndsskader.
  • Menisk læsioner, samt bruskskader.
  • Rotatorcuffskader, og skuldersmerter.
  • Knæ- og hoftealloplastikker mm.
  • Efter frakturer.

 

Kaatsu kan også inddrages ifm. overbelastingsskader og andre smerteproblematikker der begrænser muligheden for at være fysisk aktiv, fx ved seneproblematikker, fx achillessenebetændelse, tennisalbue, eller forreste knæsmerter.

Effekten af Kaatsu og lav intens styrketræning er veldokumenteret, og kan være løsningen for dig og dit forløb når tung træning ikke er muligt.

Kaatsu bælter påføres på enten arme eller ben, hvorefter der tilføjes tryk, som skaber en ændring i blodgennemstrømningen. Trykket monitoreres til toleranceniveau, og i denne tilstand vil øvelser der normalt udføres med lethed, blive både tunge og krævende at udføre. Derved skabes en hurtig muskeludtrætning ved arbejde med meget lav belastning.

I forbindelse med Kaatsu træning arbejdes der oftest med en belastning svarende til en tredjedel af den vægt der normalvis bruges ved almindelig styrketræning.

Forløb til længerevarende smerter

Ultralydsscanning

Ultralydsscanning anvendes som et supplement til den kliniske undersøgelse og kan bidrage til en bedre forståelse af muskler, sener, ledbånd og andre strukturer.

Formålet er at skabe større indsigt i problematikken og understøtte planlægningen af dit behandlings- eller genoptræningsforløb.

Udfyld skadesformular

Er du i tvivl om det er os, som skal hjælpe dig videre?

Du kan udfylde vores skadesformular, så kontakter Josephine dig.

Forhåbentlig kan vi gøre dig klogere på dine muligheder, og om det ville være meningsgivende for dig at booke en indledende undersøgelse.

Akupunktur

Akupunktur kan anvendes som en del af behandlingen ved blandt andet smerter, muskelspændinger, irritationstilstande og længerevarende gener fra muskler og led.

Holdtræning

Træningsoptimering og fysisk testning