★★★★★
5 ud af 5 stjerner
Vi samarbejder med
Fysioterapi er en profession – ikke en bestemt behandlingsform. Det betyder at forløbet hos os kommer til at tage udgangspunkt i dig og din udfordring, og kan ofte være en kombination af flere forskellige behandlingstiltag.
Hos ACTIO Fysioterapi har vores fysioterapeuter en række særlige kompetencer og specialiserede fagområder, som vi aktivt inddrager i undersøgelse, behandling og træning for at kunne tilpasse forløbet bedst muligt til den enkelte patient.
Derfor anbefaler vi altid en førstegangskonsultation, forud for alle forløb, for at vi kan lægge den bedst mulige plan for dig.
Vores mål er ikke kun at reducere dine smerter, men også at finde årsagen til problemet, samt at forebygge at det sker igen.
Vi hjælper patienter med både akutte skader og smerter samt længerevarende, tilbagevendende eller komplekse problemstillinger.
Vi tilbyder grundig undersøgelse, behandling og målrettet genoptræning ved akutte idrætsskader, smerter og efter operation.
Forløbet tilpasses din skade, dit aktivitetsniveau og dine mål, så du kan vende sikkert tilbage til sport og hverdag. Vi arbejder blandt andet med korsbåndsskader, meniskskader, skulder-, hofte-, ankel- og fodoperationer samt bruskskader.
Ved behov samarbejder vi med speciallæger, ortopædkirurger og andre relevante fagpersoner for at sikre et sammenhængende og optimalt behandlingsforløb.
Derudover varetager vores fysioterapeut Mathilde også behandling og genoptræning ved graviditetsrelaterede gener samt støtte til en tryg tilbagevenden til træning og fysisk aktivitet efter fødsel.
Er du i tvivl om det er os, som skal hjælpe dig videre?
Du kan udfylde vores skadesformular, så kontakter Josephine dig.
Forhåbentlig kan vi gøre dig klogere på dine muligheder, og om det ville være meningsgivende for dig at booke en indledende undersøgelse.
Vores fysioterapeut Sara har særlig interesse for hofte-, knæ-, ankel- og fodrelaterede problemstillinger og arbejder med både akutte skader, overbelastningsskader og kriteriebaseret genoptræning efter operation, når du vil tilbage til din ønskede aktivitet.
Hun har stor erfaring med blandt andet korsbåndsskader, meniskskader, hoftesmerter, lyskesmerter, labrumskader og hofteimpingement (FAI).
Ved længerevarende eller tilbagevendende smerter er det sjældent nok kun at fokusere på det område, der gør ondt. Vi forholder os til dine symptomer samt de faktorer, der kan være med til at vedligeholde problemet, og bruger blandt andet vores Alphatek til at skabe overblik og målrette det videre forløb.
Kroniske smerter påvirker ikke kun kroppen, men også vores tanker, adfærd og de valg, vi træffer i hverdagen. Derfor inddrager vi, når det er relevant, principper fra ACT (Acceptance and Commitment Therapy) som en del af vores fysioterapeutiske tilgang.
Målet er ikke nødvendigvis at fjerne smerter eller ubehag, men at styrke din evne til at håndtere dem, så de fylder mindre og begrænser dig mindre i hverdagen.
Smerter fra achillessene, overbelastning af skulderens sener, instabilitet eller irritation omkring et led, kan også opstå gradvist over tid, og være både frustrerende og begrænsende i hverdagen eller under fysisk aktivitet.
Denne type problematikker er blandt dem, vi oftest møder i klinikken, og vi er gode til at håndtere dem!
Vi arbejder vi ikke kun med at reducere smerter, men også med at forstå belastningen bag symptomerne og skabe en plan, der hjælper dig tilbage til aktivitet med mindst mulig risiko for tilbagefald.
På den måde får du ikke blot hjælp til de aktuelle smerter, men også en plan for, hvordan du bedst forebygger tilbagefald og vender tilbage til den aktivitet, der er vigtig for dig.
Artrose (slidgigts-problematikker). Josephine er specialist i KAATSU, som især er relevant for patienter der ikke kan håndtere træning med høj belastning. Du kan læse mere om KAATSU her.
Vi går op i sammenhængende patientforløb
Har du en kronisk sygdom eller en problematik, der kræver behandling over længere tid, hjælper vi med at skabe et trygt og sammenhængende forløb. Vi har erfaring med at indgå aktivt i tværfaglige samarbejder, hvor flere fagpersoner er involveret, og har særlig erfaring indenfor reumatologiske problematikker.
Ved behov koordinerer vi med relevante behandlere og specialister, så din behandling tager udgangspunkt i den samlede situation og støtter bedst muligt op om din funktion, hverdag og livskvalitet.